| 2012.06.01 - Juni nyheder fra Gardernetværk 2012 |
Kære medlemmer af Gardernetværk.dk
Gardens dag står for døren og Gardernetværk er selvfølgeligt med til at bidrage til en god dag for soldaterne og de mange gæster i Høvelte på lørdag den 2. juni i Høvelte. Ud over vores stand kan vi i år byde på helikopterflyvning over kasernen og øvelsesterrænnet. Men netværket handler jo i bund og grund om, hvordan gardere kan have gavn og glæde af hinanden – især i erhvervsmæssig sammenhæng. Det vil vi gerne give fokus hen over sommeren og vi starter nu. Hvad laver din virksomhed, hvordan vil du gerne bruge dit gardernetværk, og hvad kan du tilbyde netværket?
Gardens dag på lørdag Hvis du endnu ikke har booket en helikoptertur over Høvelte, så er det ved at være sidste chance. Flyveture bookes via vores hjemmeside. Læs mere på www.gardernetværk.dk. Evt. resterende billetter sælges på vores stand. For de nye soldater ved Livgarden vil der være mulighed for at vinde en smoking til blå fest. Kig forbi vores stand og hør mere om netværket, aktiviteter og gode gardertilbud.
Ambassadebesøg 14. juni Den 14. juni er Gardernetværk inviteret til at besøge den slovakiske ambassade, hvor Slovakiets ambassadør i Danmark Radomír Boháč vil fortælle om Ambassadens arbejde her i landet. Ud over at være en nær samarbejdspartner i NATO arbejder Slovakiet på at udvikle erhvervs- og turistrelationer med Danmark. Tilmeld dig på www.gardernetværk.dk nu, hvis du vil deltage i dette ekstraordinære og spændende arrangement.
Chefskifte ved Livgarden Midt på sommeren, næsten på regimentets årsdag, er der chefskifte ved Livgarden. Oberst Lasse Harkjær afgår til anden tjeneste og afløses af oberst Kim Kristensen. Fra Gardernetværk.dk skal der lyde en STOR TAK og HELD OG LYKKE til Oberst Harkjær dels for hans engagerede og dygtige virke som Chef for Livgarden og dels for støtte til og gode opgaver til Gardernetværk. Tak for samarbejdet! Oberst Kristensen vender hjem til Livgarden fra en stilling som forsvarsattache i Paris. Vi glæder og meget til at fortsætte samarbejdet med den nye chef.
Store netværksdag – brug dit erhvervs-garder-netværk Tanken med Store Netværksdag er at medlemmerne af Gardernetværk her mulighed for at fortælle om deres virksomhed, lave reklame for produkter og skabe mulighed for at lave forretning indbyrdes. Dagen starter med en "rundt om bordet" præsentation af alle deltagere. Derefter har 5 deltagere mulighed for hver at være "på" i ca. 15 minutter. Igen i år er Henrik Anger Hansen vært for arrangementet i Deloittes flotte domicil i København.
Mere erhvervsnetværk – 100 ord om din virksomhed Har du lyst til at præsentere din virksomhed gennem Gardernetværk.dk er du velkommen til at skrive til Morten G. Salomonsen på mail mgs@eriksminde.dk. Dit indlæg lægges på vores hjemmeside og skal omfatte følgende:
Dit indlæg vil blive omtalt i nyhedsbrevet til vores mere end 4.000 medlemmer.
Gardernetværk besøgte Jægerkorpset Netværkets hårde kerne mødte eliten i Aalborg til et spændende arrangement hvor Forsvarets specialenheder fortalte om deres virke, og hvor der var mulighed for at prøve faldskærmstårnet på flyvestation Aalborg. Det var en super spændende dag med gode oplevelser.
Til slut ønsker vi jer en god sommer og på gensyn i netværket.
De bedste hilsner Gardernetværk.dk |



