Gardernetværks Erhvervspris og Talentpris

Mandag den 19. september 2016 overrækkes Gardernetværks Erhvervspris og Gardernetværks Talentpris i officersmessen på Livgardens Kaserne.

Alle Guldmedlemmer af Gardernetværk er velkommen til at deltage ved overrækkelsen kl. 15.00.


Som en af landets største netværk for erhvervsaktive livgardere, har Gardernetværk været et aktivt samlingspunkt for medarbejde, leder og selvstændige erhvervsfolk siden 2005. 



Derfor har Gardernetværks ledelse besluttet at uddele to priser, ”Gardernetværks Erhvervspris” og "Gardernetværks Talentpris". 


Gardernetværks Erhvervspris: Prisen gives som en ledelsespris til en topleder, der har skabt fremragende resultater i en privat eller offentlig virksomhed.


Gardernetværks Talentpris: Prisen gives til en tidligere Garder, der her skabt eller taget initiativ til en nyskabelse, forandring eller på anden måde gjort en forskel.


Prismodtagerne behøver ikke at være medlem af netværket, men naturligvis er det en forudsætning at personen har været eller er tjenstgørende ved Den Kongelige Livgarde.

 

 

 

Novozymes President & CEO, Peder Holk Nielsen, modtog mandag den 21. september Gardernetværks Erhvervspris 2015 på Livgardens Kaserne i København. 

 

Peder Holk Nielsen tildeles som den første person denne særlige pris med udgangspunkt i en erhvervskarriere, som ikke alene er fascinerende, men også kaster glans over regimentet og er en inspirationskilde for både unge og ældre gardere. Peder Holk Nielsen er øverste chef for virksomheden Novozymes og har igennem de sidste 32 år været tilknyttet ”Novofamilien” med start i Novo Nordisk tilbage i 1984.  

 

 

På billedet ses Gardernetværks komite sammen med prismodtageren, 

fra venstre: 

Assurandør Morten Klitvad, direktør Torben Schwabe

, Chefen for Den Kongelige Livgarde oberst, kammerherre Klavs Lawes, President & CEO, Peder Holk Nielsen, adm. direktør Troels Gjerrild og adm. direktør Michael Klitvad.
 


 

 

Dress code: Jakke og slips.

Tilmeld arrangement

Du skal være medlem for at tilmelde dig arrangementet.

Er du medlem log på og tilmeld dig.
Er du passiv medlem eller ikke medlem, tryk nedenfor.