GarderNews November

2016.11.01

Chefen for Livgarden nyt guldmedlem

 

En lørdag i november mødtes Gardernetværks guldmedlemmer til den traditionelle guldfrokost i officersmessen på Livgardens Kaserne.
Forud for frokosten præsenterede chefen for Livgarden, oberst Mads Rahbek, sine tanker om regimentet, fremtiden og ikke mindst chefens forventninger til hans medarbejdere, hvor nøgleordene er ORDEN og DISCIPLIN, PUNKTLIGHED og PRÆCISION, SAMMENHOLD og SAMARBEJDE, KVALITET og MODSTANDSKRAFT. Kvaliteter som også mange af arbejdsgiverne i vores netværk sætter stor pris på hos deres medarbejdere.
I forbindelse med guldfrokosten tildeltes obersten guldmedlemsskab af Gardernetværk.

Facebook
LinkedIn
Gardernetværk.dk
Garden bag Garden
Sammen med De Danske Garderforeninger udgør Gardernetværk ”Garden bag Garden” – altså det netværk af tidligere og nuværende tjenestegørende ved Den Kongelige Livgarden.
Selv for en etableret organisation som Livgarden er det vigtigt at have et stærkt bagland. Derfor mødtes ledelsen af Gardernetværk og Garderforeningerne for at drøfte muligheder for samarbejde. Gardermarch er allerede et godt eksempel på samarbejde til gavn for Livgarden, og I kan forvente mere godt fra Garden bag Garden.
Besøg Systematic i Aarhus
Den 13. marts 2017 inviterer grundlæggeren og koncernchef, Michael Holm, Gardernetværk’s medlemmer indenfor hos Danmarks største og mest attraktive IT virksomhed, Systematic.
Virksomhedens elektroniske kampsystemer bliver brugt i 47 lande, herunder det danske Forsvar, og deltagerne kommer både til at lære elektroniske kampsystemer at kende.
Som medlem af Gardernetværk kan du deltage i dette unikke virksomhedsbesøg ved at tilmelde dig på Gardernetvaerk.dk
Nytårstradition 1. januar
Nytårsdag er der tradition for at Gardernetværk mødes ved ankeret i Nyhavn for at hilse på Vagtparaden. Derefter følger vi paraden til Amalienborg og efter omskiftemarchen mødes vi ved Amaliehaven for at ønske hinanden Godt Nytår med et glas portvin. Det er altid hyggeligt at mødes uformelt og pleje netværket. Vi håber rigtigt mange vil lægge vejen forbi igen denne gang.
Llæs mere på Facebook
Besøg Nobia – europæisk køkken gigant
Modtager af Gardernetværks erhvervspris 2016 Morten Falkenberg, inviterer Gardernetværks medlemmer til et særligt arrangement i sin virksomhed Nobia, tirsdag den 4. april 2017.
Nobia er Europas største leverandørspecialist inden for køkkener. I Danmark er Nobia særligt kendt for køkken firmaerne UNO FORM, INVITA og HTH. Nobia har ikke mindre end 300 forretninger og 6.500 medarbejdere i Europa.
For at deltage i dette unikke virksomhedsbesøg skal du tilmelde dig på Gardernetvaerk.dk