GarderNews Februar

2018.02.01

Gardernetværk 2018

Netværk og arrangementer ad libitum

Alting er forbundet og alting starter med inspiration vi møder og erfaringer vi tager med os. Det er derfor vi i Gardernetværk lægger vægt på engagerende netværk, inspirerende arrangementer og respekt for det fællesskab, vi har med os fra en tid ved Livgarden.
 
Nye tider
Et nyt forsvarsforlig er vedtaget og lægger op til forandringer ved Livgarden. Det ser ud til at Livgarden fortsætter som selvstændig niveau III-myndighed, der skal indkaldes flere værnepligtige til regimentet og Vagtkompagniet styrkes for at kunne varetage de mange nye sikkerhedsopgaver i hovedstaden. Vi tror på de gode intentioner i forsvarsforliget, og håber udvikling og effektivisering kan gennemføres uden at give køb på den særlige korpsånd, der kendetegner Livgarden, og som vi alle bærer med os selv mange år efter vores tid ved Livgarden. Vi glæder os til at høre forsvarschefens udlægning af fremtiden, når han senere på året har inviteret Gardernetværks medlemmer til et spændende foredrag.
 
Hvad betyder Livgarden for dig
På Livgardens Facebook-side kan man bedømme regimentet med stjerner. Vi opfordrer alle vores medlemmer til at klikke ind og fortælle hvad tiden ved Livgarden har betydet og fortsat betyder for hver enkelt.
 
Arrangementer
Vi glæder os til at se jer til de kommende events i Gardernetværk:

  • I februar skal vi hilse på IBM Watson – fremtidens supercomputer.
  • Når det bliver april mødes vi i Tivoli til ”Eventyr & Erhverv”, hvor ejeren af restaurant ”Grøften”, Jakob Elkjær, inviterer os med bag kulisserne hos Tivolis to ældste institutioner, Pantomimeteateret og Restaurant Grøften.
  • Til maj handler det om forsvar og erhvervsliv når vi møder den konservative forsvarsordfører Rasmus Jarlov på Frederiksberg Slot.
  • Ved Gardens Dag 2. juni kan du selvfølgeligt finde Gardernetværk på kasernen i Høvelte. Vi planlægger at gentage succesen med helikopterflyvning.
  • Der går luksusbil i den, når vi besøger Mercedes-Benz & Ejner Hessel til august. Du kan oveni købet vinde en bil i 7 dage ved at deltage i arrangementet.
  • Og så mødes vi selvfølgeligt til Gardermarch til september. Tilmeldingen åbner i løbet af foråret, og vi håber at rigtigt mange vil deltage i en god marchdag, vise opbakning til Livgarden og være med til at støtte Livgardens veteraner.
  • Vi er særligt stolte over at Forsvarschefenhar inviteret Gardernetværks medlemmer til et særligt arrangement i Stærekassen til oktober.

 
Som medlem af Gardernetværk kan du tilmelde dig allerede nu til arrangementerne på Gardernetvaerk.dk/Events
 
Husk at du kan benytte fordelene hos LogBuy
I 2017 indledte Gardernetværk samarbejde med LogBuy for at tilbyde vores medlemmer adgang til de mange rabataftaler som han benyttes. Du kan også få adgang til Gardernetværks rabataftaler ved at oprette en LogBuy-profil her: Gardernetvaerk.dk
 
På gensyn i netværket
 
Mange hilsner
Hele holdet bag Gardernetværk