GarderNews April

2018.04.08

 

Forårsfornemmelser

Endeligt ser det ud til at blive forår. Solen skinner, den (vist nok) sidste sne er smeltet og om lidt begynder alting at vokse og gro. Sådan er det også hos Gardernetværk. De projekter, vi har gået og puslet med hen over vinteren, er nu ved at blive foldet ud, så de kan møde verden og være til gavn og glæde. Det gælder bl.a. samarbejdet med Interforce, udarbejdelsen af en ny præsentationsvideo samt forberedelsen af helikopterflyvning ved Gardens Dag, gennemførelse af Gardermarch og en række spændende netværksarrangementer. Vi glæder os til at se jer i Gardernetværk.

 

Støtter din virksomhed Interforce?

Gardernetværk har indgået samarbejde med Interforce, og vi opfordrer jeres virksomheder til at støtte op om Interforce. Gardernetværk er erhvervsnetværk med tæt relation til Livgarden, og blandt vores medlemmer findes en stor andel af virksomhedsejere, direktører og andre, der har mulighed for at påvirke beslutninger i deres virksomhed. Vi håber at I, der har mulighed for det, vil hjælpe os med at sikre 100 nye støttevirksomheder til Interforce.

 

Interforce er et samarbejde mellem forsvaret og civile private og offentlige virksomheder omkring forsvarets brug af det frivillige personel. Interforce formål er at forbedre forholdene for disse mennesker, der står med både en militær og en civil forpligtelse, når forsvaret bruger de ”skjulte” ressourcer. Godt 1850 virksomheder støtter i dag Interforce, der blev etableret i 1999.

Din virksomhed kan støtte op om Interforce ved at udfylde en støtteerklæring. Det kan gøres via nedenstående link, og efterfølgende må I meget gerne skrive til os, så vi ved hvor mange ”Gardernet-virksomheder”, der har besluttet at støtte Interforce – og dermed støtte vores soldater.

Interforce: https://www.interforce.dk/ny

Orienter Gardernetværk på: info1@gardernetvaerk.dk

Book helikopter ved Gardens dag

Igen i år bakker Gardernetværk op om Gardens dag ved at arrangere helikopterflyvning for deltagerne, der får mulighed for at se Garderkasernen og øvelsesterrænet mm. fra oven. Muligheden for at booke helikopterflyvning er åben nu, og der plejer at være rift om pladserne, så vi anbefaler, at man booker i god tid.

Ved Gardens dag 2. juni slår Livgarden dørene op og byder velkommen til ”åben kaserne” på Garderkasernen i Høvelte, Du kan fx prøve en tur i terrænet med en PMV, få sløring i hovedet; møde vore rekrutter, se et vagtskifte med Den Kongelige Livgardes Musikkorps og meget andet.

Book helikopter her: https://www.gardernetvaerk.dk/pages/2451

 

Kommende netværks-arrangementer

Du kan dyrke dit netværk ved at deltage i Gardernetværks arrangementer. Vi glæder os til at se dig her:

-       Til maj handler det om forsvar og erhvervsliv når vi møder den konservative forsvarsordfører Rasmus Jarlov på Frederiksberg Slot.

-       I juni kan du flyve i helikopter med Gardernetværk ved Gardens dag i Høvelte.

-       Der går luksusbil i den, når vi besøger Mercedes-Benz & Ejner Hessel til august. Du kan oveni købet vinde en bil i 7 dage ved at deltage i arrangementet.

-       Og så mødes vi selvfølgeligt til Gardermarch til september. Tilmeldingen er åben, og vi håber at rigtigt mange vil deltage i en god marchdag, vise opbakning til Livgarden og være med til at støtte Livgardens veteraner.

-       Vi er særligt stolte over at Forsvarschefen har inviteret Gardernetværks medlemmer til et særligt arrangement i Stærekassen til oktober.

-       Som guldmedlem af Gardernetværk inviteres du til at deltage i vores Executive Meeting 2018, der gennemføres i november i flotte rammer på Sølyst i Klampenborg.

 

Som medlem af Gardernetværk kan du tilmelde dig allerede nu til arrangementerne på https://www.gardernetvaerk.dk/events og booke helikopterflyvning på https://www.gardernetvaerk.dk/pages/2451

 

Husk at du kan benytte fordelene hos LogBuy

Gardernetværk samarbejder med LogBuy om at tilbyde gode rabataftaler til vores medlemmer. Du kan også få adgang til Gardernetværks rabataftaler ved at oprette en LogBuy-profil her: https://www.gardernetvaerk.dk/pages/2450

 

På gensyn i netværket

 

Mange hilsner

Hele holdet bag Gardernetværk