Hjemmeværnet

 

Hjemmeværnet & Gardernetværk

 

Med virkning fra årsskiftet til 2020 har Gardernetværk og Hærhjemmeværnsdistinkt Nordsjælland iværksat et strategisk samarbejde, med fokus på medlemsudvikling i distriktet. Samarbejdet går primært ud på at Gardernetværk i 2020 vil muliggøre og støtte promovering af distriktets funktion og fundament, med fokus på at skitserer Hjemmeværnets reelle eksistensgrundlag og opgaver anno 2020. Promoveringen vil være målrettet både tjenestegørende og erhvervsaktive personer med militær uddannelse og baggrund ved Den Kongelige Livgarde.

 

 

På fotoet ses fra venstre Gardernetværks Præsident, Michael Klitvad, og Chef for Hjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, Oberstløjtnant Kim Willum Guldbach

 

 

Det strategiske samarbejde mellem Gardernetværk og Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland er forankret under ledelse af distriktschef, oberstløjtnant Kim Willum Guldbech og hans stab af fastansatte og frivillige. I første omgang er det aftalt af samarbejdet skal foregå på projektniveau med mulighed for evaluering og stillingtagen til fremtiden inden udgangen af 2020.

 

 

Vores fire fælles indsatsområder:

 

1) Udlevering af infomateriale omkring Hjemmeværnet ved Gardernetværks informationsarrangementer på Garderkasernen i Høvelte. Som opfølgning på informationen kan de værnepligtige afhente en ”velkommen til forsvaret gave” på Hjemmeværnets stand ved det efterfølgende Åbent Hus / Gardens Dag arrangement. Dette indsatsområde handler om at skabe aktivitet hos Hjemmeværnet igennem henvisninger fra Gardernetværk

 

2) Som en del af Gardernetværks erhvervsfaglige værnepligtskursus, Mini-MasterClass, vil der fremover indgå information omkring mulighederne for sideløbende frivillig tjeneste og uddannelse ved Hjemmeværnet, efter endt tjeneste ved Den Kongelige Livgarde. Hjemmeværnet vil således blive taget med som en naturlig del af de overvejelser Gardernetværk skitserer for de værnepligtige på kurset. Dette indsatsomåde handler om at styrke forståelsen for de individuelle mulighederne i Hjemmeværnet

 

3) Gardernetværk vil løbende gennemføre promovering af Hjemmeværnet på diverse sociale medier som en del af samarbejdet. På hjemmesiden, gardernetværk.dk, oprettes en selvstændig infoside hvor mulighederne i Hjemmeværnet kort beskrives. Herudover vil der fremgå kontaktoplysninger til en dedikeret rekrutteringsofficer med livgarderbaggrund, som er tilknyttet staben ved distrikt Nordsjælland. Dette indsatsområde handler om at anerkende og blåstemple Hjemmeværnet i særligt det danske erhvervsliv og livgardermiljøet

 

4) Hjemmeværnet og Gardernetværk afholder i september måned 2020 en erhvervs- og militærfaglig event hvor Hjemmeværnet for mulighed for at folde sig ud overfor medlemmer af Gardernetværk. Formålet er at vise kombinationen af det civile erhvervsliv og de militære muligheder i Hjemmeværnet anno 2020. Dette indsatsområde handler om at lade medlemmerne få del i samarbejdet og herigennem komme i berøring med Hjemmevænet

 

 

Om Hjemmeværnet: 

 

Hjemmeværnet er en militær frivillig beredskabsorganisation, der løser opgaver til støtte for Forsvaret og samfundet – både til hverdag, på øvelser og i kriser. Den primære opgave er at støtte forsvaret, herunder koordinere nationale militære operationer i distriktets ansvarsområde. Hjemmeværnet skal med få timers varsel kunne stille velorganiserede, veluddannede og veludrustede til løsning af militære, miljø-, politi- og redningsmæssige opgaver til støtte til støtte for totalforsvaret, der i disse år genoprettes. Hjemmeværnet hjælper derudover med alt fra bevogtning af gerningssteder, eftersøgning af forsvundne personer, miljøopgaver i danske farvande, hjælp ved oversvømmelser, og støtte til Forsvaret f.eks. på deres internationale missioner.

 

Hjemmeværnets fundament er de mange frivillige ildsjæle og en militær organisation, der gør Hjemmeværnet i stand til at rykke hurtigt og effektivt ud. 16.000 mænd og kvinder forenet af én fælles mission: "Vi stiller op, når det gælder". Hjemmeværnet består af knap 16.000 aktive frivillige samt 30.000 i reservestyrken.

 

Der er mulighed for at få en lederuddannelse, du kan styrke de militære færdigheder, udvikle dig personligt og ikke mindst blive en del af et større sammenhold. Når du har aftjent din værnepligt kan du starte direkte i et af vores kompagnier – og har du en uddannelse (inkl. grad op til OS og/eller kaptajn) kan den normalt overføres direkte. Søg optagelse i Hjemmeværnet via linket: vistillerop.dk/ansoegningen

 

 

Om Hjemmeværnet i Nordsjælland: 

 

Distriktet har et tæt samarbejde med de militære myndigheder i Nordsjælland, herunder Livgarden i forhold til det samlede beredskab samt ift. forsvarets beredskabsplan og bevogtning af særlige objekter i det Nordsjællandske område. Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland består af seks kompagnier, der er forenet af vores indstilling til det samfund, som vi er en del af med mottoet: Værn om Nordsjælland! Kompagnierne har hver deres speciale, herunder:

 

- Infanterikompagniet – Støtter Forsvaret og træner kampopgaver

- Bevogtningskompagniet – Bevogter militære og civile installationer

- Opklarings- og overvågningskompagniet – Støtter Forsvaret og gennemfører kamp- og opklaringsopgaver

- Politikompagniet – Samarbejder med Politiet og støtter bl.a. med afspærring af gerningssteder

- Stabskompagniet – Leverer logistisk støtte til kompagnierne og binder kommunikationen sammen

- Uddannelseskompagniet – Varetager den grundlæggende uddannelse

 

Distriktets hovedkvarter ligger i Fredensborg og har en stab svarende til en bataljonsstab. Kompagnierne bor på og omkring Garderkasernen Høvelte. Er du interesseret i at høre mere om samarbejdet mellem Hjemmeværnet og Gardernetværk er du velkommen til at kontakte samarbejdets kontaktperson ved Hjemmeværnet der også kan fortælle om dine muligheder i distriktet:

 

Kontaktoplysninger:

Løjtnant Brian Jelsborg, medlem af Gardernetværk

Garderårgang DEC96

Tlf: 41 72 97 12

Mail: hdnsj@hjv.dk